Skip to main content
Hjem / DIAMANT KOLLEKTION / Værd at vide om diamanter

Hvad er forskellen på Carat og Karat?

Diamanters størrelse måles i Carat (Carat/Vægt, 1 Carat = 0,20 gr.).

Gulds renhed måles i Karat. 100% rent guld er for blødt til smykkefremstilling. Derfor bruges det i legeringer med sølv, palladium, kobber og zink.

  • 24 karat stemples 24K eller 999 (99,9% guld).
  • 22 og 21 karat stemples 22K og 21K (ses i Mellemøsten).
  • 18 karat stemples 18K eller 750 (75% guld + 25% legeringsmateriale).
  • 14 karat stemples 14K eller 585 (58,5% guld + 41,5% legeringsmateriale).
  • 8 karat stemples 8K eller 333 (33,3% guld + 66,7% legeringsmateriale).

Hvad betyder De Fire C’er?

Color (Farve) – Clarity (Klarhed) – Carat (Carat/Vægt, 1 Carat = 0,20 gr.) – Cut (Slibning).

Hvad er en diamant?

Diamanter er blevet dannet ca. 250 kilometer under jordens overflade af grundstoffet kul, som igennem millioner af år er blevet udsat for høj varme og højt tryk. Diamanten er et af de hårdeste materialer der findes.

Den slebne diamants anatomi:

A) Diameteren på en diamant måles fra side til side af Rondisten.
B) Diamantens top er den største af de ialt 57 facetter (58 inkl. kuletten). Den har tre forskellige betegnelser: Tavlen, Spejlet eller Bordet.
C) Kronen er den øverste del af diamanten, og den strækker sig fra Tavlen til Rondisten.
D) Rondisten er den smalle, buede og runde kant, der adskiller Kronen fra Pavillionen.
E) Pavillonen er den nederste del af diamanten. Den strækker sig fra spidsen kaldet Kuletten op til Rondisten.
F) Kuletten er den minimale facette på basen / spidsen af diamanten. Denne bør ikke være synlig for det blotte øje.
G) Dybden af en diamant måles fra kuletten til Tavlen.

Hvilke diamantformer kan jeg få?

Du kan vælge mellem disse diamantformer.

Rund – Prinsesse – Oval – Navette – Dråbe – Pude – Baguette – Flander – Radiant – Hjerte.

Hvordan kan jeg se, om en diamant er af god kvalitet?

GIA og den traditionelle graderingsbetegnelse beskriver i nedenstående skema kvaliteten på diamanterne: Color – Clarity – Cut – Carat.

Findes der farvede diamanter?

I farveskalaernes nederste del (GIA: I – J – K – L – M – N / Den traditionelle: Top Crystal – Crystal – Top Cape – Cape) findes diamanter, som har nuancer af gule eller brune farver, disse kaldes champagnefarvede diamanter og handles normalt til lavere priser end farveløse diamanter. Bemærk at hvis den gule og brune farve derimod er kraftig og dyb, kalder man disse diamanter, sammen med røde, pink, blå og grønne, for “fancy colored” diamanter, og de er meget kostbare.

Findes der en farveskala for fancy colored diamanter?

Der findes en amerikansk skala, der beskriver farveintensitet. Den starter med den laveste og dårligste farvemætning: Faint – Very Light – Light – Fancy Light – Fancy – Fancy Intense – Fancy Vivid – Fancy Dark – Fancy Deep.

Hvilken diamant skal jeg vælge, hvis jeg gerne vil have meget for mine penge?

Vælg Color (Farve): GIA gradering; F – G – H – I – J / Traditionel gradering; Top Wesselton – Wesselton – Top Crystal – Crystal.

Vælg Clarity (Klarhed): GIA gradering VVS1 – VVS2 – VS1 – VS2 / CIBJO gradering VVS – VS.

Vælg Carat: Størrelsen afhænger selvfølgelig af dit budget, men ved at gå på kompromis med Farve – Klarhed – Slibning, kan du få en lidt højere Carat.

Vælg Cut (Slibning) i kvaliteten: Meget god – God. Mange gemmologer mener at slibningen er vigtigst, da en perfekt sleben diamant genspejler lyset således, at den bedste brillans opnås.

Instagram

Følg os på Instagram, og se vores seneste eksklusive produkter!